Zaccopatent | Cases
17
page-template-default,page,page-id-17,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-theme-ver-13.4,qode-theme-bridge,disabled_footer_bottom,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.5,vc_responsive

Mød vores kunder

Vi tager udgangspunkt i din virkelighed, ønsker og behov for at kunne give dig den rette rådgivning og hjælpe dig med at træffe de rigtige beslutninger, der udvikler din forretning og dine produkter.

 

Læs mere om vores kunder her, og hvordan patenter har været

med til at udvikle deres forretning.

ALGI-studio

”Patentet er vores våben mod de store”

 

Læs om, hvordan opstartsvirksomheden Algi sikrede sig eneret på markedet med patent på deres pissoir, og hvordan det har sikret dem økonomisk for fremtiden. 

Læs hele ALGI-studios case her

ALGI-studio har som nogle af de første udviklet et transportabelt festivalpissoir til kvinder. Skaberne bag ALGI-studio, Gina Terry Carolina Périer og Alexander Højland Egebjerg, er begge arkitekter og arbejder med industrielt design. Gode idéer har de nok af, men de havde brug for hjælp til at se på deres idé med ”jurabriller på”. Derfor kontaktede de Zacco for at få hjælp til at patentere deres pissoir.

 

”Zacco fandt hurtigt frem til, at det var flere funktioner på pissoiret, der var interessante at patentere. Dog var det især måden, man stabler pissoiret på, der var hovedfokus. Det er den, der gør produktet helt unikt. Det var vi aldrig selv kommet frem til,” siger Alexander Højland Egebjerg.

 

AlGI-studio er en ung virksomhed, som har behov for at beskytte deres idé mod større virksomheder, der ønsker at kopiere deres produkt.

 

”Patentet er vores våben mod vores konkurrenter. Med det har vi sikret, at der ikke er andre, der må producere pissoiret med mindre, de køber rettighederne af os,” siger Alexander Højland Egebjerg.

 

Juridisk rådgivning som lægmænd forstår
Patenter er komplekse. Særligt for en opstartsvirksomhed kan det virke både dyrt og uoverskueligt at gå i gang med en patentproces.

 

”Vi ved ingenting om patenter. Det var vigtigt for os at finde en samarbejdspartner, der både har helt styr på det juridiske, og som forstår at oversætte det for lægmænd som os. Det har vi i den grad fået med Thomas Sundien. Han er vores beskytter. Det er ham, der sørger for, at andre ikke snyder os,” siger Alexander.

 

Thomas Sundien, partner og team manager hos Zacco, har været fast rådgiver for AlGI-studio.

 

”I vores tilfælde, og fordi vi er et ungt firma, har økonomien også været vigtig. Det har Thomas respekteret og været opmærksom på fra start. Han fandt den bedste løsning i forhold til, hvad vi havde råd til,” siger Alexander.

 

”Jeg kan sagtens anbefale Zacco til andre. Det koster penge, men hvis man tror på sit produkt, så kan man regne sig frem til, om det skal betale sig. Det første, vi brugte penge på, var et patent. Det har jeg ikke fortrudt én eneste gang,” tilføjer Alexander til sidst.

Jensen Group

”Vi patenterer for at sikre den værdi vores maskiner skaber for vores kunder”

 

Læs mere om, hvordan Jensen Denmark sikrer deres markedsandel og en stabil indtjening med patenter.

Læs hele Jensen Denmarks case her

Jensen Denmark er en højinnovativ virksomhed, som hjælper vaskerier verden over med at yde økonomisk og kvalitetsbevidst tekstilservice. I vaskeriindustrien er de den foretrukne leverandør af bæredygtige enkeltmaskiner, systemer og integrerede løsninger.

 

Konkurrencen på markedet er stor, og derfor er det vigtigt at få patent på nye maskiner og idéer, før konkurrenterne gør det.

 

”Vi patenterer for at sikre den værdi vores maskiner skaber for vores kunder,” siger Jakob Rolsted Jensen, engineering manager hos Jensen Denmark.

 

For at sikre deres position i markedet og en stabil indtjening har de i mange år haft et tæt samarbejde med Zacco, når Jensen Denmark søger patenter.

 

Udover at rådgive om og hjælpe med at søge patenter, holder Zacco, med Thomas Sundien, partner og team manager, i spidsen, også et skarpt øje med potentielle konkurrenter, og hvad der rører sig i markedet. Det sikrer, at Jensen Denmark hele tiden er på forkant med udviklingen i industrien og kan reagere hurtigt, hvis det har betydning for deres forretning.

 

En samarbejdspartner, der sætter rammerne for patentering

 

Jensen Denmarks samarbejde med Zacco og Thomas Sundien, går mange år tilbage, og Zacco har fra starten været en fast samarbejdspartner. De bidrager med kompetent indsigt fra en kompleks verden.

 

Det er næsten som at have vores egen patentafdeling. Zacco sætter sig grundigt ind i vores branche og produkter for at forstå vores virksomhed og virkelighed. De stiller spørgsmål og er ærlige omkring vores muligheder og formår at oversætte dem til et sprog, vi også forstår og kan træffe solide beslutninger på. Kortene bliver lagt på bordet – ”det bliver bedre dækket, hvis I gør sådan her – det er til at forstå,” siger Jakob Rolsted.

Jasopels

”Vi patenterer for at få omkostningerne til produktudvikling ind – ellers ville produkterne måske kun leve et par år.”

 

Læs om, hvordan Jasopels klarer sig i en branche med skarp konkurrence, og hvor patenter er altafgørende for at holde deres omkostninger til produktudvikling hjemme.

Læs hele Jasopels's case her

Jasopels er en af verdens førende leverandører af produktionsløsninger til pelsdyrbranchen. På hovedsædet i Bording forsker og udvikler medarbejderne nogle af markedets bedste maskiner og løsninger til danske og udenlandske pelsdyravlere.

 

I en branche med kun tre store spillere i verden, som ovenikøbet alle er danske, er konkurrencen hård. ”Hvis vi vil sikre Jasopels’ fremtid, er vi nødt til at være offensive i vores måde at patentere på. Det betyder, at allerede når vi har en idé, undersøger vi, om vi kan få patent på den,” fortæller Poul A. Bach, Administrerende Direktør ved Jasopels.

 

”Med patenterne bygger vi et hegn, så det er sværere for andre at lave de samme produkter, og så vi sikrer, at vores produkter lever længe nok og kan stå imod vores konkurrenter,” fortsætter han.

 

”Vi har investeret i et rigtig godt samarbejde”

 

Jasopels har arbejdet tæt sammen med Jens Jørgen og Mads, som holder til på kontoret i Aarhus: ”Vi faldt omgående for deres kompetencer, iver og sympati. Deres tilgang til opgaverne er fantastisk, og så svinger vi godt sammen,” fortæller Poul A. Bach.

 

Poul A. Bach understreger også, at Zacco bidrager med forskellige perspektiver, når det gælder patentansøgningerne: ”De kender vores forretning, og de bidrager med såvel den praktiske og kreative indgangsvinkel på grund af deres uddannelsesbaggrund. Det er især vigtigt, når vi laver og ansøger om den her slags patenter”.

 

”Jeg har fra dag et følt, at vi var i trygge hænder. Jeg er jo ikke selv ekspert, men de er virkelig dygtige og ved alt om vores muligheder med patenter,” afslutter Poul A. Bach.

Steeper Energy

”For at kunne beskytte vores teknologi og for at have store samarbejder, skal vi have patenterne i orden”.

 

Læs om, hvordan Steeper Energy sikrer sig gode samarbejder og en stærk position mod de store spillere i verden med patentlicenser.

Læs hele Steeper Energy's case her

Steeper Energy er verdens førende inden for udviklingen af avancerede biobrændstoffer fra fx rester og affald fra landbrugs- og skovindustrien. Steeper Energy sælger ikke et fysisk produkt, men en teknologiproces og den viden, der følger med.

 

Steeper Energy er selv brugere af deres egen teknologi, men de sælger også teknologilicenser til andre, der også ønsker at bruge deres teknologi.

 

”Vi har over 100 patenter og patentansøgninger udbredt i hele verden. Patentlicenserne er med til at sikre os en højere pris, og så er det samtidig en garanti for, at licenstager får et originalt kvalitetsprodukt,” fortæller Steen B. Iversen, der er CTO ved Steeper Energy.

 

Som et lille firma oppe mod de store har det også været vigtigt for dem at patentere helt fra starten: ”Det har sikret os samarbejde med rigtig store firmaer,” understreger Steen B. Iversen.

 

Kemi, kendskab og kompetencer

Steeper Energy har arbejdet sammen med Mikael Tranekær Christensen fra Zacco i mange år. Faktisk har Mikael været med helt fra starten og gennem hele rådgivningsprocessen. Steen B. Iversen fortæller, at det for dem er vigtigt at samarbejde med nogle, der kender både deres teknologi og tanker ud og ind: ”Fordi patentlicenser er så stor en del af vores forretning, er det vigtigt for os, at vi har nogle, der kender vores sager og vores teknologi i dybden. Og det gør Mikael.”

 

Med mange patenter og patentansøgninger i spil er det også vigtigt med en løbende kontakt, fortæller Steen B. Iversen: ”Vi er meget inddraget i processen omkring patenterne og patentansøgninger, fordi vi har så mange sager kørende. Det kræver, at vi jævnligt snakker sammen – flere gange i løbet af en måned”.

 

Steen B. Iversen understreger desuden den værdi, Zacco giver dem: ”Licensering er hovedforretningen for os. Det er en meget væsentlig værdi for både nuværende og fremtidige indtægter, og så kender vores kunder Zacco. Alene det giver os en værdi – at vi samarbejder med så kompetente mennesker”.